Cookie- og privatlivspolitik
Skarpslebne diamanter
søndag, september 7th, 2008Hvis du kender Danmarks vel nok bedst bevarede rock-hemmelighed, SlingShotSuck, så er der samtidig en fair chance for, at du er bekendt med et andet projekt, som en af SSSucks bagmænd, guitarist/vokalist Jens Moss, går og sysler med. Det hedder Diamond Drive og har også base i det århusianske, men arbejder benhårdt på at sprede budskabet også udenlands, især i England, hvor de spiller flittigt.
I forhold til bysbørnene disker DD op med et langt mere metallisk, men dog varieret udtryk, der unægtelig er svært at sætte i én bås alene, idet de ufortrødent blander mange af metalmusikkens muligheder til en særegen (i hvert fald på vores breddegrader) stil. Det er garage, ja, grunge, men heldigvis uden genrens lårfede bas, der kunne trække tingene i en alt for funky retning og væk fra metallet. OG det er melodisk rock, der, selvom musikken indeholder milde passager, aldrig bliver blødsøden, men i stedet altid vender tilbage til en heavy, heftigt (og hurtigt) rytme, unægtelig svært ikke at bange sit hoved til, energisk og engageret leveret med hyperaktive Moss i forgrunden på effektblandet og -præget vokal og på den måde bliver sangen ikke bare sang og stemmen ikke bare stemme, men lige det ekstra krydderi, som gør en forskel. OG det har beskidte, trashede guitarriffs, men samtidig velplacerede, ørehængende soloer – til os med hang til at svinge luftguitaren. OG det er …, nej, der er ingen grund til, at jeg lirer disse fortrin af, nej, i stedet må jeg kraftigt opfordre til at man ved selvsyn tjekker dem ud, på cd, på nettet eller på scenen.
Det har jeg gjort.
Lørdag (den 6. september 2008) spillede de igen i København, denne gang på The Rock, hvor de blandede materiale fra ep’erne Maggot (2007) og The Infidel’s (2008) med spritnyt, lige hevet ud af øvelokalet, og kæmpede en brav kamp dels med et lidt sløvt publikum, dels med en lidt dårlig eller måske bare lidt lav lyd, som især kostede på vokalen. Det trådte særlig tydeligt frem, da jeg kom hjem og fik cd’erne i maskinen. Her er lyden fremragende, og alt kommer mere til sin ret.
Men de kæmpede og, synes jeg godt man kan sige, vandt. Publikum kom ud på gulvet, helt op til scenekanten. De gav fanden i lyden og skruede op for energien. OG de gav i hvert fald mig lyst til at høre dem igen, ja mere end det. De gav mig lyst til at følge projektet med stor interesse, selvom den - med et enkelt begrænsende ord - såkaldte NU-metal ellers aldrig rigtigt har fanget mig, og det er en stor bedrift. Det er ikke for meget sagt, at der for alvor er metal/rock-røre i den århusianske del af andedammen. Spændende!
M!
Lyt, læs og lær mere på http://www.diamonddriveband.com/ eller http://www.myspace.com/diamonddrive, hvorfra begge ep’er også kan erhverves.
