Cookie- og privatlivspolitik
Behovsanalyse
Martin A. Hansens novelle Midsommerfesten, som jeg lige har læst i en noget kringlet, men visuelt besnærende gendigtning af Terkel Risbjerg, fortæller ifølge litteraten Anders Thyrring Andersen - puha, det var mange navne i én og samme sætning - “en historie om, at Satan piner mennesket lige i armene på Gud. Uden at ville det, er det onde i verden for at tjene d et gode, for det onde kalder sin modsætning og modstander frem.
Modsætningen er med andre ord forudsætningen for det opbyggelige i Hansens kristendomsforståelse.”
Javel.
Men betyder dét, som jeg tænker meget over for tiden, at disse mørke kræfter/sider konstant må være til stede, ja, da ligefrem vises for at kærligheden overhovedet kan udtrykkes og give mening?
Nej, mener jeg … lige nu.
Jeg er såmænd helt med på, at kontraster forstærker hinanden, men jeg må stå på, at bevidstheden om det ene nok for at udvise det andet. For jeg er også godt klar over, at ingen kan undsige sig at have en skyggeside. Og jeg er også bevidst om, at man nogle gange - mere eller mindre bevidst - går et stykke i en, skal vi kalde det, ikke så gunstig retning, og først senere opdager, hvilken vej man egentlig skal.
Men kan man ikke stoppe sig selv, inden man kommer så vidt?
M!