Cookie- og privatlivspolitik
Storbylommer, 2 & 3
Et af mine foretrukne steder at søge hen, herinde i byen, når jeg ønsker lidt fred og ro, er samtidig et sted, jeg ynder at gå med hunden, når turen skal være lidt længere end bare rundt på min meget lokale del af København (V).
Det er hen over Dybbølsbro, ned til venstre forbi Cinemaxx og resten af Fisketorvet, gennem Copenhagen Island Hotel.
Det kan virke en smule selvmodsigende, men fakta er - i hvert fald henunder aften - at det tæt bebyggede stræde langs med Kalvebod Brygge fungerer som akut smertelindring for mine en gang imellem hårdt prøvede ører. Islands Brygge er også fin at gå på, men stykket på Kalveboden er formidabelt, og hver eneste gang, at jeg/vi går der, så forbløffes jeg over, hvor få mennesker jeg egentlig møder. Man ser egentlig en del, på kontorer og i hoteller, men der er ligesom et eller andet imellem dem og én - og ude på det stenbelagte stykke, der møder man meget få … og de fleste er faktisk turister, så jo strengere vinteren strenges, jo færre er der også af dem.
Dét stykke kan få voksen i mine ører til at smelte, hjerterytmen ned fra 130 til 60 og muskelspændinger til at sive ud af kroppen på ingen tid.
En del af forklaringen må skyldes de høje, massive bygninger, som ganske enkelt skærmer for larm og støj og reducerer alle lyde til en lavfrekvent brummen, som i mine systemer har helende egenskaber. Det kan anbefales.
Og endnu mere overraskende, opdagede jeg for ganske nylig, beliggende helt parallelt med Kalvebod Brygge, dog kun strakt over den halve længde, en helt forunderlig, lille, højt hævet have, placeret med start fra tagterassen over indgangen til det nye (og hæsligt udformede) Tivoli-hotel, hen forbi DSBs nyrenoverede kontorkompleksklods, helt hen til SEB’s endnu forholdsvis nyetablerede danske hovedkvarter, hvor selve nedstigningen til gadeplan er et helt kapitel for sig.
Jeg kan kun skrive: Her, er der nogen, der har tænkt sig om … og tænkt rigtigt. Det er lykkedes at presse umanerligt meget grønt ind, at ens veltilpashed stiger ganske automatisk, blot man træder ind på området. Må det få lov til at blive … og forblive så velholdt som det er nu.
Netop i denne tiltagende kolde vintertid er begge steder så saliggørende, at vi lige for tiden kommer der mindst én gang om ugen. Så sent som i aftes lagde vi lige vejen omkring Kalvebod Brygge, efter at have fulgt storebror til toget. Og i morgen, nytårsdag, betræder vi begge ruter … nok en gang.
M!