Cookie- og privatlivspolitik
Gammel kærlighed
Det er sandt, hvad man siger og skriver. I hvert fald om gammel kærlighed. Den ruster tilsyneladende aldrig, men ligger bare dér, i dvale, tålmodigt, under huden, underneden, under overfladen, og venter på at få lejlighed til at blomstre op - igen og igen.
Er der én dansk kunstner, musiker, som jeg har fulgt med ihærdighed og oprigtighed, lige siden jeg begyndte at opkøbe hans tidlige albums til bare en lille halvtredser stykket på den lokale Texaco-tank i Korsør, så er det troubadouren Poul Krebs.
Han er en sand mester ud i det banalt enkle, og det elsker jeg ham for.
Men på en eller anden måde skiltes vore veje efter en ellers fremragende koncert i Glassalen i Tivoli. Det var tilbage i marts 2008.
I mellemtiden har jeg så misset hele tre af hans albums og et utal af optrædender her i byen, dels solo, dels med Falch, dels med band. Det har ikke været nogen bevidst handling fra min side, egentlig, men jeg har heller ikke anstrengt mig for at opsøge det eller ham.
Men i torsdags stod jeg der igen, foran en scene, hvor han skulle på. Det kan jeg takke min søster for, idet hun havde en billet til overs, som hun uden videre donerede til mig. Jeg kvitterede med at fylde hullerne i min samling lidt ud. Og undre mig. Turnéen i 2008 kom i kølvandet på udgivelsen Signatur, et boks-sæt, med blandede Krebs-bolcher i billeder og lyd, alt sammen meget lækkert … og på turen kunne man så skrive sig på en liste, hvorved man ville få det, som blev kaldt den officielle bootleg. Sådan blev alle aftnerne på turnéen optaget og mangfoldiggjort. Men af årsager jeg ikke lige kan forklare, undlod jeg at kvittere, at sige ja tak til dét tilbud.
Efter torsdagens koncert i Amager Bio, kan jeg kun beklage og skrive, at jeg fortryder.
Den aften købte jeg gladelig min andel af restoplaget, det vil sige optagelserne af koncerten i Ålborg og i Århus … det var, hvad der var tilbage. Men jeg vil sige det sådan, at, såfremt der er én eller anden, blandt Jer, der læser dette, som ligger inde med et eksemplar af en eller flere af de tilsvarende udgivelser fra Esbjerg, Haderslev, Ringsted, Viborg, Herning, Vejle, Odense og, ikke mindst, selvfølgelig, København, som ikke længere gør glæde dér, hvor den er, så læg en kommentar med mail-adresse. Herefter vil jeg kontakte dig.
Torsdag aften bekræftede mig nemlig i, hvor dejlig og dygtig en sanger og sangskriver han er. Selvfølgelig indeholder hans bagkatalog en pæn andel af svipsere, men generelt så leverer han altså varen. Og gør han det ikke altid på plade, så gør han det altid live. Hver eneste gang. Jeg har aldrig oplevet ham træt. Det virker snarere som om, at han kører på den energi og den respons, han får fra publikum.
Han virker altid glad, oplagt, taknemmelig og ydmyg. Og mere sympatiske træk skal man altså lede længe efter, i hvert fald efter min målestok.
Så: tak, Poul … og så mange gange undskyld.
M!
P.S.: Selvfølgelig blev jeg også en smule forblændet af, at han nok engang havde inviteret den billedskønne, helt ubeskriveligt stemmepragtfulde og meget, meget søde norsk/engelske sanger og sangskriver, den uforlignelige Claudia Scott med på turné.
Når hun synger Jennifers del i sangen ‘Jennifer’, så smelter ikke bare Poul Krebs … jeg selv er lige ved at tude.