UNÆGTELIG UHØRT

Vid, at mig bar
vindhærget træ
ni lange nætter;
odden gjorde
mig Odins bytte,
selv mig selv jeg gav
i de grene,
som ingen ved,
af hvilken rod de randt.

Brød de gav mig ikke,
ingen bød mig drik,
ned saa jeg nu;
med et raab tog jeg
runerne op
og rev mig så løs.

Ni kraftige sange
fik jeg af den kloge søn
af Bøltorn, Bestlas fader,
af hin dyre mjød
jeg drak og livned,
ør af Odrører.

Da blev jeg fyldt
af frodig visdom,
fik vækst og veltrivsel:
ord blev til ord
og avled nye,
værk blev til værk
og virked nye.

Det står klart at ethvert valg også er et fravalg; man kommer ikke gennem livet uden ‘ofre’.

M! (med hjælp fra Martin Larsen og Den højeste As)

I går aftes, efter endt ophold i Møllegade, gemte jeg mig lidt væk fra verden og virkeligheden på Riccos Kaffebar på toppen af Istedgade; en lille oase i byen, som eksisterer på sine helt egne vilkår. Så mens det styrtede ned uden for, sad jeg mutters alene, men tør og varm, bevæbnet til tænderne med læsestof. Og hyggede mig. I det ene hjørne knitrede den røde pladespiller sig gennem The The og deres vidunder af en plade fra 1992/93, den som hedder Dusk; jeg hører den tit, når jeg er på Riccos og hver eneste gang fryder jeg mig over, hvor vellykket en pop/rockplade det nu engang er. Således også i går, nådeløst højt, da jeg som nævnt var den eneste (måske af samme grund), og medskrålende. Okay, pladen er måske lidt ubalanceret, idet side ét indeholder alle hitsene så som “True Happiness This Way Lies”, “Love is Stronger than Death“og ikke mindst “Dogs Of Lust”, men niveauet er højt hele vejen igennem … det må så nemt være den bedste plade, jeg ikke selv ejer … endnu.

M!

… og det er alt nok; for det er det, jeg er kommet for!

Citat: Præstinden;
tegning: M!

I titelnummeret fra pladen Life Down Here on Earth synger den herhjemme alt for lidt, men takket være Poul Krebs alligevel ikke helt ukendte sanger/sangskriver Kevin Welch disse ord:

there’s gonna be two dates on your tombstone
all your friends read’em
but all that’s gonna matter
is that little dash between’em
it’s a great big world
life down here on earth

I sandhed … og erfaringen siger samtidig med, at man godt kan leve og gøre, selvom man samtidig sørger over tab.

M!

Give me an old wooden bridge to fish from
and a cool clear stream running west
let me watch the birds catch their supper
to take home to their nursery-nests
so many things I thought I wanted
so few I really need
so many years been wasted
working for mig greed

Blandt andet sådan synger en formidabel Henning Kvitnes på en formidabel “Wooden Bridge”/Heartland. Det kan meget vel være kliché og alt sammen hørt før, men, hvor er det fint og sandt.

M!

… beskrive tomhed? Hvordan med ord male et billede af det, som ikke er, af det som mangler? Hvordan fanger, fatter og formidler man det store ingenting?

M!

M!

Til ham - eller alternativt hende, men jeg sætter mine sparepenge på ham - som tog min cykel fra mig, alt imens jeg sad og hyggede mig med en god ven på Riccos Kaffebar i Istedgade, kun få, måske højst ti meter fra, hvor jeg havde stillet den i sikker forventning om at kunne afhente bemeldte, når jeg skulle bruge den igen … tak!

Jeg kan godt forstå, at du tog den. Det er en virkelig dejlig cykel. Den trænger til en kærlig hånd, så det håber jeg, at du vil give den. Men det er alligevel en dejlig cykel.

Men du gør ærligt talt alting noget mere mere besværligt for mig, idet jeg ikke rigtigt har andre transportmuligheder at benytte mig af … og det er jeg lidt ærgerlig over. Set i lyset af, hvem jeg lige har sagt farvel til, så kan jeg ikke rigtigt blive ked af det eller være vred på dig … men ærgerlig, det er jeg.

Så det synes jeg egentlig ikke, at du kunne være bekendt … er der ikke nogen, der har lært dig, at man lader andres ting være i fred? Nåh, øjensynligt ikke. Godnat og sov godt … hvis du kan.

M!

(P.S. Jeg er klar over, at ham/hende, der har gjort det, næppe nogensinde læser dette)

… vær et skridt foran med HTC Desire reklamerer et af vore ulideligt mange mobiltelefonselskaber på flere af de hjemmesider, jeg frekventerer fra tid til anden. Præcis, foran hvad, skriver de nu ikke meget om … det bliver mest til antydninger, men jeg tror, jeg helgarderer og siger nej tak - uanset, hvad det end må dreje sig om - og holder mig på ét skridts afstand … bagved, altså.

M!

Hvordan kan du være væk, når du er lige her?

Hvordan kan du være lige her, når du er væk?

M!